WARUM er et lille grafisk kommunikationsbureau.
Med indlevelse og respekt hjælper jeg dig som selvstændig erhvervsdrivende med at markedsføre din virksomhed på ærlig og effektiv vis.
Ved at få fokus på det du er allerbedst til, og det der i virkeligheden driver dig, så hjælper jeg dig med at få øjnene op for hvilke muligheder du har som erhvervsdrivende. En tydelig defineret profil gør det muligt at indtage din særlige plads på markedet.
Jeg hjælper dig med at udvælge hvilke budskaber, medier og kundetyper du får mest ud af at kommunikere til.
Sammen fortæller vi omverdenen hvem du er...
Lise Munk-Fredslund
BA grafisk- & visuel kommunikation
Albert Einstein sagde engang;
"if you can't explain it simply
-then you don't
understand it well
enough!"
ENIG MED EINSTEIN
Jeg har altid haft det sådan med mennesker, der via et uforståeligt sprog, ønsker at fremstå vigtige og kloge. Det er uden tvivl gjort i en overbevisning om at fremstå professionel.
Desværre virker det modsat. Kundens hjerte vinder du næppe ved at opbygge afstand.
Du er specialist på dit felt, vis det i det du gør, og lad din kunde mærke at du er dygtig til dit fag. Dine kompetencer kommer ikke frem i lyset, ved at tale et specialist sprog din kunde ikke kan relatere til eller forstå.
Mennesker ønsker at blive set, hørt og forstået.
Ps:
Folk i høje stillinger er også bare mennesker!
Hvem taler du til?
– stopper de op eller går de forbi ?
Ikke raketvidenskab
At lave god markedsføring, der tiltrækker lige netop de kunder, du drømmer om at se i din "butik", handler om at gøre sit forarbejde grundigt.
Kunsten ligger i, at være 100% bevidst om:
hvem du selv er, hvem du taler til ... og hvordan du gør det.
Husk, du hverken skal eller kan kommunikere til hele verdens kunder på én gang. Hvis du prøver, så bliver det bøvlet for dig ... og resultatet bliver også derefter.
Ingen vil reagere, hvis de ikke kan identificere sig med dit produkt. Ofte er det faktisk sagen, hvis du glemmer at vise, hvad netop du eller dit produkt kan gøre for lige netop dem.
Vi mennesker vil føle os set, hørt og talt til. Opfyldes dette så reagerer vi med handling - og måske med et køb i din "butik".